Træt Af Trætheden

Kender I det at man er så træt, at man stort set intet kan foretage sig i løbet af en dag. Jeg taler sådan helt ekstremt teenage træt, hvor trætheden ingen ende vil tage?

For ti måneder siden startede jeg med en del sygdom, sygdom on an off og hele tiden. Vi har jo nok alle perioder i vores liv hvor immunforsvaret trænger til et boost og det var sådan ca. det jeg tænkte og var egentlig temmelig tålmodig. Tiden gik og jeg skrantede stadig. Livet på studiet bleve sværere og og trætheden begyndte for alvor at melde sin ankomst. Sia på to år forstod ikke hvorfor jeg hellere ville ligge i min seng end at lege med hende og Line troede jeg overdrev og følte hurtigt at hun stod med det hele selv. Det gjorde hun jo egentlig også, men der var intet jeg kunne stille op. Mere sygdom kom til og i november 2014 eskalerede det helt voldsomt. Jeg fik bla. en halsbetændelse som var så slem at jeg begyndte at mistænke kræft bagerst på tungen. Jeg havde nemlig så voldsom en smerte jeg ikke har prøvet før og jeg fik grundet utallige halsbetændelse hvert år, fjernet mine mandler i 2005. Så det er ikke fordi jeg ikke har haft voldsomme halsbetændelser før, men det her var ekstremt. Jeg fik i løbet af december halsbetændelse, lungebetændelse, bronkitis, mellemøresbetændelse og 25 december roskildesyge. Jeg havde det altså ikke just godt og min krop var efterhånden så træt at jeg ikke rigtig vidste hvad jeg skulle stille op. Nogle dage sad jeg op flere timer om natten fordi jeg ikke kunne trække vejret og ønskede så inderligt at det hele snart ville holde op. Men min største bekymring var om det var noget der havde tænkt sig at blive og viderudvikle sig, eller om jeg snart kunne se fremad. Jeg havde de sidste 5 mdr. gået hos en hudspecialist, grundet acne, inde i byen og fik hver måned taget blodprøver for at tjekke at mine levertal var fine i forhold til den medicin jeg tog. Den 20. december meldte hun klart ud at mine levertal var voldsomt forringede og at jeg skulle stoppe behandlingen omgående. De seneste 5 mdr. var det steget lige så langsomt, men den sidste måned var det stukket helt af, hvilket fik mig til tasternehvor jeg begyndte at google symptomer.

5. januar skulle jeg starte på mit første hovedforløb som møbelsnedker, et forløb jeg skulle på 6 mdr. senere end mit hold, da der ikke var plads til os alle på det forrige hold. Jeg var syg men tog afsted, hvorefter jeg måtte sande på tredjedagen at jeg ikke kunne klare mosten og måtte droppe mit hovedforløb og udsætte det 6 mdr. mere. Jeg er perfektionist til fingrespidserne og det var ikke en fed oplevelse at skulle opgive et forløb som jeg havde set frem til det sidste år, men det var intet jeg kunne stille op. Jeg tog derfor til lægen igen igen og da jeg nu for alvor havde brug for at finde ud af hvad der var galt. Jeg havde googlet løst og var kommet frem til en mulig diagnose med følgende symptomer:

  • Halsbetændelse med hævede mandler, hvor der findes tykke hvide belægninger TJEK
  • Feber TJEK
  • Udtalt træthed TJEK
  • Muskelsmerter TJEK
  • Hovedpine TJEK
  • Svedtendens NOPE
  • Mavesmerter, der kan være tegn på miltforstørrelse TJEK
  • Hævede og ømme lymfeknuder på halsen, under armhuler og i lysken TJEK
  • Leveren kan være forstørret TJEK
  • Man kan få udslæt. Her skal man være opmærksom på, at ampicillin (et antibiotikum) kan fremprovokere udslæt. NOPE

Jeg havde altså 8 ud af ti symptomer på diagnosen Kyssesyge (Mononukleose). Jeg talte med min læge om det og blev straks sendt hen for at få taget en blodprøve og BINGO. Sikke en befrielse, nu var der endelig en forklaring. Nu kunne jeg altså forsvare hvorfor det var Line som HVER morgen måtte stå op med Sia hvor jeg stadig lå i sengen og ikke kom op før til middag. Dette forekommer stadig og Line er ved at være godt træt af den procedure. Men jeg siger jer, det er en træthed som kun beskrives som teenagetræthed x 10, hvorfor der godt kan gå lidt tid imellem indlæggene her på bloggen da jeg har dage hvor jeg intet orker. Jeg er stadig sygemeldt og har store bekymringer om hvorvidt jeg bliver i stand til at tage mit hovedforløb 27. juli. Det kan altså IKKE anbefales at få sygdommen som voksen. Heldigvis har langt hovedparten af voksne over 25 år haft den, hvorfor det også er klart at jeg da selvfølgelig skal være så heldig at få den som 28 årig. De fleste opdager ikke engang at de har haft det, da det ofte ligner en halsbetændelse som går hurtigt over, men ind i mellem er der personer som mig der er temmelig hårdt plaget af den og i rigtig lang tid. Jeg har været sygemeldt stort set siden november og min træthed er stadig så intens at det er hårdt for mig at klare hverdagen samtidig med jeg skal passe så utrolig meget på ikke at blive syg da mit immunforsvar er så forringet at for al virus omkring mig. Undervurder aldrig en kyssesyge hvis jeres børn bliver ramt, for det kan være temmelig voldsomt for kroppen.

Jeg håber at I stadig læser med, selv om der nogle gange kan gå lidt tid imellem indlæggene. Det er altså ikke fordi jeg har opgivet skriveriet, men fordi energien ikke har været til det.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.