Tid til en pause

tid til en pause, transkønnet

Tid til en pause

tid til en pause

Som overskriften afslører er jeg noget til et sted i mit liv hvor jeg har brug for en pause. Egentlig nok ikke så mærkeligt, men alligevel ikke noget jeg havde planlagt ind i kalenderen.

Et kønsskifte er en stor ting, bevares. En ting er hvad der sker fysisk, men psykisk sker der selvfølgelig også en hel masse. Det fysiske er ligesom noget man har ventet på og har kunne forholde sig til, det psykiske er ikke noget jeg selv har kunne forholde mig til og vidst ret meget om.

Mange af jer har spurgt til bivirkninger og jeg svarer ACNE uden at blinke, resten er tilfredsstillende forandringer.

Men hvad er det der gør jeg har brug for en pause? Generelt er vi altid en familie som er udfordret på mange områder, så et studie ved siden af vil altid være hårdt, nu er det så bare blevet for meget.

Jeg er blevet distræt som aldrig før, alt det jeg altid har bandet langt væk hos andre og især gutterne har nu “RAMT” mig :O Jeg tager hver dag time for time og har mange AHA oplevelser med min kalender i løbet af en dag. Jeg har simpelthen ikke styr  på noget. Normalt ville det stresse mig helt ekstremt hvis der ikke var styr på noget eller en plan skulle ændres, men nu er situationen den at jeg smiler og trækker på skuldernede når planen ikke holder eller jeg har glemt noget.

Det er SÅ syrealistisk en tilstand at stå i, netop fordi jeg altid har hadet når folk virkede useriøse, ligeglade og ikke havde styr på deres “shit”. Nu er det lige meget og jeg kan næsten bedst forholde mig til de mennesker som “er sådan”, det er faktisk en rigtig dejlig let måde for en med ADHD hvis man  kan ligge stressen fra sig og tage en ting af gangen.

I forhold til studie, så sejler det hele lidt da jeg ligesom bare er et helt andet sted hele tiden. Ingen tvivl om at hormonerne driller her (jeg er jo bare 13 år inde i hovedet pt. med alt hvad det indebære) og så alligevel er min hjerne jo veludviklet som en 30 åriges. Igen en ret vild situation at ens hormoner raser på den måde de nu gør.

Line beskriver mig ind i mellem som kold, det er jeg bestemt ikke, men jeg er helt sikkert mere kontant og ligeglad hvis der er en “bakketop” vi skal over. Med andre ord, er det en befrielse at blevet sluppet fri af alle de krævende følelser jeg før har rent rundt med. Jeg har hele tiden forventet en ændring, men jeg har ikke vidst i hvilken retning og på hvilket plan. Jeg er altså tilfreds med denne ændring, men jeg skal lære at håndtere den på ny, så jeg kan bruge den mest hensigtsmæssigt.

Det er altså en ud af flere grunde til at jeg har valgt at tage orlov fra studiet og fokusere på at arbejde med mig selv som menneske og tage sig tid til min familie som også er en stor del af det hele. Jeg er bare mig, men jeg er under udvikling og lige for tiden går det hele bare ret stærkt.

Jeg starter altså orlov den 21/10-2016 på ubestemt tid.

Jeg skal finpudse mig selv, igennem operation og anden fase hos SK (Sexologisk Klinik) før jeg vender stærkt tilbage og får afsluttet sidste del af uddannelsen.

Kan i nu nyde de sidste somerdage i DK, før det for alvor bliver efterår.

http://www.ongoingyoungster.dk/et-navn-mit-navn-nyt-navn/

1 comment / Add your comment below

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.