Refleksion dagen før årets hårdeste dag

"Nu skal i høre børn, jeres far er død" (04/11-1993)

Man skulle tro det blev lettere, at ideen om at tiden læger alle sår er sand og at man står stærkere senere i livet. Men er det virkelig sådan det hænger sammen, er det sandheden? eller er det blot sådan vi er nødt til at tænke, for at overleve de hårdeste tider i livet?

Jeg er stor fan af refleksion, især refleksion af ens eget liv, ens egen adfærd, og ens egen plads i verden. Alt kan optimeres, udvikling sker gennem hele livet, med mindre man beslutter sig for andet. Og hvorfor, synes jeg så at denne refleksion er interessant? Det gør jeg fordi, at jeg i en tidlig alder fandt ud af at jeg ikke kan styre og kontrollere andres adfærd. Det betød også at jeg hurtigt fandt ud af, at der var meget at vinde ved at tænke over, hvordan jeg selv kunne agere når der var modgang, med fokus på at gøre tilværelsen lettere.

Det har været en svær process, som jeg stadig på daglig basis øver mig i, da jeg ikke vil nøjes, tage til takke med, eller bruge tiden på at blaime alle andre hele tiden. Alligevel er der udfordringer, det er ikke løsningen på alt, men min erfaring er at min oplevelse af verden bliver både bedre og lettere på den måde.

En alt for tidlig død

I morgen den 4 november, er det 26 år siden at vores kære far døde. Han blev kun 30 år gammel.

Men hvilken betydning, har denne dato så for mig hvert år? Faktisk har denne dato sat sig, som en dato hvor jeg selvfølgelig mindes. Men det er også en dag hvor jeg understreger overfor mig selv, at jeg ikke skal lade mig træde på. At jeg ofte er sårbar - ofte langt mere sårbar, end de fleste jeg kender er klar over.

Jeg er én som altid overlever, men det betyder ikke at jeg ikke kan sidde alene en søndag aften, og tænke "shit! endnu en uge". Noget siger mig at den næste uge, igen er én af de lidt hårdere.

Til minde om min far, og for at hylde hans gode sind, vil jeg ønske jer alle en rigtig dejlig november måned. Hvad end i måtte slås med, så husk at i selv er med til at bane vejene for fremgang og succes. Dette ud fra de levevilkår, der nu engang gør sig gældende for jer alle hver især. Men er vi alle søde ved hinanden, så bliver det hele bare en lille smule lettere.

Hjæp til sorgramte børn og unge

At miste som 8 årig