Et navn, mit navn, nyt navn

Transkønnet, Et navn, mit navn, nyt navn

Et navn, mit navn, nyt navn

Et navn, mit navn, nyt navn

Ligesom vi alle får tildelt et køn og et cpr. nr. i forbindelse med vores fødsel, så får vi også tildelt vores navne.  Nogen får et pigenavn, andre et drengenavn og nogle et unisex navn.

Nogle er danske, andre udenlandske, men fælles for dem alle er at vores navn er et navn vores forældre har valgt til os. Derfor kan det også være et ømt punkt for en familie, hvis man har et familiemedlem som ikke er glad for sit navn og ønsker at skifte.

Jeg har dog altid været glad for mit navn, det er jo et unisex og det har i mange situationer reddet min selvtillid at jeg ikke hed et ypper piget navn, nu hvor alt andet føltes så forkert. Derfor har jeg altid været glad for det og synes det er flot.

Nu står jeg så i den situation at flere og flere begynder at fejlkønne mig ud fra mit navn.

Før jeg præsentere mig tænker nye folk “hvad køn er det?” og så snart at jeg præsentere mig, BUM så er jeg sat i pigekassen. :O av av den gør ondt.

Så sent som i dag hvor jeg er startet op på hovedforløb i endnu en ny klasse med mange ansigter jeg ikke kender, så har jeg straks problemet under vores præsentationsrunde. Vi skal nemlig ikke præsentere os selv, nej det skal den makker vi lige har talt med for første gang i 5 min.

Jeg gjorde klart at jeg var af HAN-køn og det var vigtigt for mig når jeg blev præsenteret at det var som “han” så der ikke skete nogen misforståelser.

Her opstår problemet så, for den makker jeg har ligger ud med at sige “Her har vi Sandy og HUN…”   “HAN” rømmer jeg og han undskylder. Han forsøger igen “HUN ER…” “HAN” rømmer jeg engang mere. Han undskylder igen. “HUN er 30 år…” “HAN” rømmer jeg endnu engang HØJT i klassen og sitationen kan jeg godt afsløre er knap så behagelig for nogen. Jeg har en hel klasse som glor på os og en lære der krummer tæer, jeg selv er ikke stolt af situationen og kunne grave mig ned og den “stakkels” gut er ved at stege i sit eget fedt. :O

Men hvorfor er det så vigtigt?

Det er så mega vigtigt at vi som transkønnet der gør opmærksom på vores køn, respekteres og bliver tiltalt med rette pronome. Det gør altså enormt ondt at blive kaldt ved forkert pronome når man først ligesom er sprunget ud. Og helt ærligt, jeg har intet hår på hovedet og ligner ærlig talt ikke ret meget længere en pige, min stemme er efterhånden også så dyb at det ikke længere er den som afsløre mig face to face. Men mit navn. Jeg er nu kommet der til hvor navnet er det som stadig binder mig til den anatomi som har udviklet sig forkert og det er så forbandet nedslående.

Derfor har jeg i noget tid tænkt lidt over hvordan jeg bedst muligt takler situationen. Flere er kommet med forslag, men intet har ligesom været det “rigtige” for mig. Det må ikke være for svært for andre og det skal ligesom leve op til mit gamle navn som jeg jo i virkeligheden godt kan lide.

I TV syne jeg for tiden vi får mange billeder af at transkønnet FTM´ere er nogle forvirrede mennesker som ikke ved hvad de vil. De ændre navn som andre skifter strømper og bryster er ligeledes noget man fra dag til dag kan ændre sin holdning til. At være queer er nu det nye sort og som jeg oplever det igennem det fok jeg møder, så blender det ligesom lidt sammen med de binære transkønnet som jeg selv. Vi er målrettet og lever som en cis-kønnet og bestemt ikke forvirret omkring hvordan vores kroppe skal se ud.

Min pointe er at skal jeg skifte mit navn ud, skal det være velovervejet og et navn jeg bliver glad for og som passer til mig. Jeg skal ikke risikere at fortryde navnevalget og ud i en situation hvor alle skal til at forholde sig til endnu flere navne. Så starter freakshowet for mig og her er jeg enormt firkantet og perfektionistisk.

Nu har jeg 4 uger og 4 dage tilbage før jeg afslutter på skole og holder orlov. Egentlig ville jeg vente med træffe en sådan beslutning, men jeg kan mærke at det er en af de ting som ikke kan vente.

Beslutningen er taget og navnet må ud. Det er en konsekvens af mit valg, at handle på min situation som transkønnet. Jeg har aldrig brudt mig om unødig opmærksomhed i nogen som helst situation og dette er ikke en undtagelse – jeg vil bare gerne være mig, ham som passere i gadebilledet.

Det er sku da vel ikke så mærkeligt?

Et familiemedlem “kom til” (jeg ved ikke om det var et uheld eller ej) at kode mig ind i hendes telefon som Sander. Hun skrev til mig og spurgte hvad jeg synes om det og ærligt er det det bedste forslag til dags dato 🙂 Jeg har derfor givet hende lov til at bruge navnet og ligeledes har jeg arbejdet lidt med det og prøvet at vænne mig til det. Jeg har brugt det en enkelt gang i en sammenhøng med nogle drenge jeg ikke kendte og det virkede naturligt. Efter i dag er jeg blot blevet bekræftet i at det er et nødvendigt skifte og nu mangler jeg måske bare at handle på det. Om det bliver imens jeg er på skole eller først bliver når jeg går på orlov kommer så lige an på hvor travlt jeg får imens jeg er på skole, men uanset hvad, så går der ikke lang tid før jeg kan “hakke” et flueben af under navneskift.

http://www.ongoingyoungster.dk/moedet-med-gynaekologerne-paa-riget/

3 comments / Add your comment below

  1. Perfekt og smukt navn! Og ‘sjovt’ at jeg mens jeg læste indlægget tænkte ‘SANDER’.
    Tillykke med navnet (siger man det?)

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.