Mastektomi – Fjernelse af bryst

Mastektomi – Fjernelse af bryst

Mastektomi

Så fik jeg endelig kæmpet mig igennem systemet og nåede at komme igennem min Mastektomi uden endnu en aflysning.

Det er altid lidt en balance hvad man skal dele med omverdenen, men jeg har besluttet at dele fotos og info fra min mastektomi, da andre transfyre og forældre til transfyre så kan se et konkret eksempel.

Jeg mødte ind onsdag morgen klokken 7.00 på plastikkirurgisk afdeling på Riget, jeg klædte om og så kom der en sygeplejerske med noget forebyggende smertestillende.

Så blev jeg kørt ned til operation klokken 7.45 – man tisser lige af og så køre de en ind til operation. Her hilser de forskellige på og narkoselægen ligger drop og taler til en indtil man sover.

Klokken 13.00 vågnede jeg af narkosen på opvågningen (30 min. efter jeg var kørt op) og der var jeg så frem til klokken 13.45, hvor jeg blev kørt tilbage på min stue.

Selve operationen tog kun 2.5 time, men der er åbenbart andre ting man foretager sig imens man ligger i narkose, hvorfor det for mig virkede som om jeg havde ligget på operationsbordet fra klokken 8.00 til 13.00 dette var altså ikke tilfældet.

Jeg har fået fjernet 80 gram. på begge sider (hvilket ikke er meget, men nok til at bluserne kunne bule) men jeg har alligevel fået dræn. Jeg havde ikke ondt da jeg vågnede og det mest generende var det drop som var blevet lagt så langt oppe på håndledet hvor man bukker at det var svært at bruge hånden. Dette drop har jeg heldigvis fået fjernet i dag, dagen efter operation.

Jeg var sulten som en hest og fik kørt en del yoghurt ned, hvorefter jeg så fik lidt kvalme 😉 Derfor fik jeg lidt kvalmestillende og det gjorde tricket, no more kvalme til mig.

I dag er jeg ikke mere øm end i går, men jeg er træt af dræn og det mavebælte “korsettet” som er skide stramt og som det klør lidt indenunder. Den glider lidt op i armhulen hvor den skær lidt, men med lidt gaze er det fikset 😉

Personalet har været meget søde og respektfulde og jeg kom til at ligge ved siden af en ældre herre som var cancer patient. Han snorkede i et væk, men som jeg nævnte på instagram, så gør det mig absolut ingenting efter at have hørt hans historie – jeg tænkte faktisk “snork du bare alt det du kan kære mand”. Han er nu taget hjem og jeg ligger alene på min stue.

Min operation er gået fint og uden komplikationer, kirurgen Alessandro har gjort et fantastisk stykke arbejde og jeg er glad. Mine dræn løber nærmest ikke mere og håber derfor på at komme hjem i morgen fredag – altså to dage efter operationen.

Jeg vil gerne sige tak til alle der har sendt søde beskeder, kommet på visit  og bakket mig op i min process. Tusind tak.

Som i nok kan se og forstå er jeg meget glad for mit resultat.

Jeg glæder mig virkelig over at have adgang til Netflix og snacks under dette ophold – det er med at nyde roen så længe den vare 😀

Også en stor tak til de to flotte fyre som står ved min side på det ene foto 😉

6 comments / Add your comment below

  1. Stort tillykke med operationen og det flotte resultat 🙂 Jeg vidste slet ikke, at det kunne blive så flot! Min mor fik fjernet begge bryster sidste år grundet forstadier til kræft, hvor der nok er andre retningslinjer for, hvilket væv der kan beholdes – hun har nemlig to store ar henover brystetkassen nu.
    Endnu engang tillykke 🙂

    1. Mange tak Line, resultatet afhænger af operationsteknikken. operationsteknikken afhænger af den enkeltes udgangspunkt. Vi har også transfyre som får de omtalte ar, men jeg har kun fået fjernet 80 gram i hver, hvorfor de kunne nøjes med at fjerne det igennem nippels.

      Tak fordi du kommentere, følger med og er respektfuld og støttende.

  2. Sikke et flot resultat! Det er simpelthen blevet så pænt 😊
    Juhuu, hurra og tillykke til dig 🎉

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.