
Kære Minister – Lyt, Læs & Lær
Kære Minister - Lyt, Læs & Lær
Kære Minister
Det er så utroligt vigtigt at vise hinanden respekt.
Give plads og rumme andre som ikke nødvendigvis er som, eller agere som en selv.
I dag var jeg til demonstration i København, hvor sundhedsministeren bla. holdte tale, en tale vi alle så frem til. Vi var overbeviste om at hun havde noget godt at fortælle os, hvorfor ellers den iver efter at få lov at tale?
Men jeg blev skuffet, jeg sidder måske endda og føler mig lidt trådt på - men hvorfor det?
Karen Ellemann mener at monopolet er blevet opløst og at den mulige behandling på den anden side at storebælt nu rykker noget. Ærligt, så betyder det ikke meget andet end at der nu bare er hele TO steder i DK vi kan mishandles. Ja mishandles, for det er det vi bliver. Vores menneskerettigheder krænkes hver evig eneste dag i sundhedssystemet. Det er jo for pokker det vi stod til demonstrationen for i dag.
https://youtu.be/BVhLD0lNKj0
Kære Sundhedsminister
En anden gang må du meget gerne rådføre dig med fx en transkønnet, før du griber mikrofonen ud over København. Du sagde noget i retning af: "mange transpersoner føler i dag at de bliver mere syge af at være i kontakt med sundhedsvæsnet" Av Av Av! kan du mon selv høre hvordan det lyder? MERE syge? Vi er IKKE syge Karen Ellemann.
Der var mange vendinger i din tale, som jeg og mange andre transpersoner ikke fandt lige charmerende og faktisk temmelig diskriminerende. Send mig gerne din tale og jeg vil med al respekt omskrive dine formuleringer i en lidt mere respektfuld retning og sende den retur. Måske du ville kunne lære noget? Min egen bror er ordblind og lige siden han fik sin første Nokia i hånden ønskede han at skrive tekstbeskeder til venner og familie. I starten var det svært at tyde, men hver gang han sendte noget "vrøvl" afsted, modtog han "samme" sms, blot en rettet version retur. Den dag i dag har han ikke flere fejl end jeg selv - han lærte noget hver gang fordi han brændende ønskede at lære det og sugede al viden til sig. Jeg tager hatten af for ham, hver gang han sender mig en besked og han har min store respekt.
Jeg er ikke i tvivl om at du vil os det godt og jeg har forstået hvilken position du har. Dog har jeg altid fået at vide "har du intet godt at sige, så..."
Jeg klager ikke over at du ikke kan trylle og love guld og grønne skove, men jeg mener i den grad at du skulle have brugt lidt mere tid på den tale og ellers skulle have ladet være.
Den respekt vil jeg slå på vi fortjener og især til vores egen demonstration.
Lyt, Læs & Lær
Vi er mange der værdsætter dit fokus på transpersoners rettigheder.
http://www.ongoingyoungster.dk/mastektomi-fjernelse-af-bryst/
Du vil muligvis også synes om

Stor Opbakning
8. oktober 2015
Udskrivelsen fra Børnehjemmet
15. maj 2015