Hysterektomi

hysterektomi på rigshopitaler Sander Bech Harrison

Så skete det, jeg har nu fået foretaget en hysterektomi/ooforektomi (fjernelse af underlivet) og er hermed blevet østrogenfri. 

Men hvorfor er en hysterektomi så vigtigt for mig? og hvilke konsekvenser følger der med et sådan indgreb?

Ligeledes vil jeg forsøge at beskrive min oplevelse omkring indgrebet og her efterfølgende. Jeg selv blev ret overrasket over hvad det indebar dagene efter, ud fra den forberedelse jeg havde fået af hospitalet og andre ligesindet.

14/07-2017 var datoen hvor jeg blev godkendt til Hysterektomi af Sundhedsstyrelsen.

29/09-2017 blev datoen for min Hysterektomi på Riget.

Når man gennemgår et kønsskifte er det individuelt hvilke "steps" man ønsker for sin transition.

Nogen ønsker kønshormoner, andre ikke.

Nogen operative indgreb som hysterektomi, andre ikke.

Nogen ingenting, andre det hele - man skal gøre det som føles rigtigt for en selv og alt sammen har en eller anden form for konsekvens for en selv.

"Spørg aldrig en transkønnet hvilket operative indgreb vi har fået foretaget, det kommer virkelig ikke andre ved end os selv og dem vi dyrker sex med"

For mig har dette indgreb haft stor betydning af flere årsager. "Hang on"

For det første opstår der lidt en "krig" i ens krop når man påbegynder hormonbehandling med det modsatte kønshormon end det som ens egen krop producere. Det betyder fx at ens livmoder ofte skrumper ind.

Deraf har jeg følt mig mest sikker ved at få det fjernet, så der ikke skulle opstå somatiske problematikker i forhold til min testosteronbehandling.

Ud over det har jeg ligesiden jeg var helt lille og det gik op for mig at jeg var født hunkøn, ønsket og ytret at jeg skulle adoptere, da jeg ikke ønskede selv at føde mine egne børn (af helt naturlige årsager har det altid ligget mig ligeså fjernt som planeten Pluto)

Jeg har lige siden jeg fik min første menstruation (som 18 årig) ønsket at få fjernet min livmoder. Jeg ønskede faktisk at jeg fik cancer, som eneste mulighed for at det ønske skulle gå i opfyldelse.

Det lyder voldsomt og er ikke noget man bare slynger ud. Derfor er det heller ikke noget jeg gik og sagde højt, men ønsket var der alligevel -  det var ikke en naturlig del af mig og min krop.

En mand har ingen livmoder, kan ikke føde børn og får ikke menstruation. Pretty simpel if you ask me, i had to get that surgery.

Konsekvensen ved dette indgreb for mig er, at jeg ikke er i stand til at få mine egne biologiske børn længere. Jeg har ikke fået frosset æg ned eller andet og det er ikke en konsekvens jeg har haft problemer med.

Jeg har aldrig ville have mine egne, min opvækst har gjort at jeg absolut ikke har problemer med at knytte mig til ubiologiske børn, for mig gør det absolut ingen forskel. Alle børn fortjener samme kærlighed uanset, dit, mit, vores eller andres.

Ud over det betyder det selvfølgelig at jeg har skulle igennem udredninger og nu en operation, men sådan må det jo være når man nu engang er født som jeg vil kalde "med et uheldigt handicap".

Operationen

Hysterektomi

Som de sidste operationer jeg har haft, er jeg mødt ind om morgen og denne gang på Gynækologisk sengeafsnit på Rigshospitalet.

Her bliver man logeret på enestuer, uanset cis-kønnet eller transkønnet.

Jeg mødte ind 7.30 og blev kørt til operation klokken 11.00

På operationsstuen blev jeg lagt, fik hilst og joket med de forskellige som skulle være tilstede under operationen.

Der blev lagt venflon, mit leje blev vakumpakket, min bluse knappet op i ryggen. Jeg starter med at få noget smertestillende i drop som virkelig får mig "op at flyve" før jeg fik selve narkosen, den del kan jeg sjovt nok ret godt lide, så det jokede vi lidt med før jeg faldt i søvn.

Klokken ca. 15.00 vågner jeg på opvågningen og her er jeg i noget tid før jeg bliver kørt op på min stue. Jeg har hele tiden en maskine som sætter en alarm igang, fordi jeg åbenbart glemmer at trække vejret.

Det samme skete for patienten overfor mig (samme operation) Til sidst giver dig mig ilt gennem næsen og hver gang maskinen går i gang vågner jeg, kigger på sygeplejersken som kommer farende og løfter min hånd som symbol for at jeg nok skal trække vejret.

Jeg kommer altså først op på min stue klokken ca. 17.00 og her kan jeg jo godt regne ud at min telefon er rødglødende, da jeg jo ikke har kunne give folk besked. Men pyt, alt er gået som det skulle og nu startede missionen om at komme hjem.

Jeg ville hjem da en kammerat kom langvejsfra for at tage sig af mig, men sygeplejersken og bagvagten var ikke af samme overbevisning før jeg havde tisset.

Da sygeplejersken fandt ud af jeg ikke havde tisset fra de fjernede mit kateter 13.30 og frem til klokken 20.00 Fik jeg scannet min blære. "dreng eller pige" spurgte jeg helt køligt... og sygeplejersken tog sig sin tid til at give mig et meget mærkeligt ansigt. Hvorefter hun tog sig selv i det og spurgte "der kom jeg vidst til at give dig et lidt mærkeligt ansigtsudtryk" hvorefter vi grinte. Jeg gjorde som jeg plejer, laver sjov.

Efterfølgende udbrød hun "sig mig engang er du kommet her ind til operation fuldstændig dehydreret" Altså nu er jeg jo nyrestenspatient og en stor udfordring for mig generet er at drikke nok og ud over det skulle jeg komme fastende, så de var ikke fordi jeg ligefrem drak 2 liter klokken 06.00 selv samme morgen før min operation.

Hun kunne se jeg kun havde 180ml. i min blære og vi kunne konstatere at min blære altså ikke ligefrem var ved at springe. Men jeg måtte stadig ikke komme hjem. Jeg spurgte til om hvad nu hvis jeg løj om at have tisse osv. haha og vi havde meget fis.

Til sidst sendte jeg min kammerat som var min chauffør den aften ned i kiosken efter tykkegummi og så skulle jeg ringe efter sygeplejersken når jeg havde tisset.  1, 2, 3 og jeg fik tisset. Jeg ringede efter sygeplejersken, men nu troede hun jo ikke på mig 😉 efter vores snak. Derfor havde jeg med vilje undladt at trække op i toilettet. 🙂 Bingo, nu kunne jeg udskrives.

Jeg var hjemme ca. klokken 21.00 og jeg gik i første hug til 4 sal uden pause. Jeg var ved rigtig godt mod, men så starter alt det "sjove" altså også der.

Min kammerat kommer en time senere og thank god for that. Ved ikke havd jeg havde gjort uden hans hjælp den weekend.

Jeg fik en robotoperation af en såkaldt "Da Vinci" robot.  Selve indgrebet kan se og læse om Her

Under et sådan indgreb får man åbenbart pustet luft ind i bughulen og det er efterfølgende pisse smertefuldt. Jeg har 5 små huller i maven og en luft indvendig som udspiler maven og bevæger sig opad. Deraf smerter i mine kraveben.

Det føles som om ens mave er en oppustet ballon med et par karameller indeni. De "karameller" vælter rundet hver gang man bevæger sig og bevæger sig som flyvende bobler. Ud over det gør hele denne "ballon" at der ikke er plads til mad og drikke og det føles som om at jeg har fået en fedmeoperation hvor de har gjort min mavesæk mindre.

Af smertestillende har den stået på Ipren og Panodil og  så lidt magnesium for at få systemet igang igen. (jeg tåler ikke så godt morfin) De første tre dage kunne jeg nærmest kun indtage en enkelt pandekage på en hel dag, (men i dag tirsdag) altså 4 dage senere, er det blevet til en halv sandwich og en bolle.. Sååh det går da fremad.

I dag har jeg kun taget smertestillende en enkelt gang og det var faktisk fordi at jeg var ved at gå til af smerter i mine kæber.

I dag har jeg været på lidt tur, lidt for meget af det gode, men jeg holder simpelthen ikke ud at lige så meget ned og være så meget indendøre. Jeg bliver vanvittig og jeg overlevede også dagen fint.

I nat håber jeg på god søvn og i morgen satser jeg på væsentlig mere fremgang. Aldrig mere hysterektomi.

Feel free to ask, hvis ikke jeg har fået belyst det hele.

http://www.ongoingyoungster.dk/mastektomi-fjernelse-af-bryst/

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.