Mere modgang

Hvor meget modstand kan et menneske klare? Hvor meget er rimeligt? Er man selv skyld i det hele? Spiller karma og tilfældighed en rolle?

Til dem som har fulgt med og ved hvad jeg kommer fra, så ved i godt at jeg har været udfordret som menneske og på mange parametre.

Jeg har haft og har fortsat rigtig svært ved at blogge for jer. Der er ikke tale om en skriveblokade, for egentlig har jeg massere at skrive om. Det handler mere om hvad der er rimeligt at dele med jer. Min stilhed er altså ikke = at alt er fint, som man som oftest forventer.

Alt det som ingen ser

Jeg går igennem en svær tid personligt og har derfor hele tiden mange bolde i luften, meget arbejde og ind imellem mange bekymringer. Alt sammen noget jeg ikke kan uddybe på bloggen af rigtig mange årsager. Mest af alt grundet respekten for andre mennesker. Det er vigtigt man kender grænsen og ikke "brækker" sig ud over hele verden, blot fordi man i nuet lige følte det var en god beslutning.

Men jeg er her altså og jeg arbejder mig igennem de udfordringer og de følelser det medføre, at have den modstand jeg synes jeg render ind i gang på gang. Her kommer min refleksion i spil og heldigvis har jeg gode omgivelser både privat og fagligt, til at hjælpe med at navigere og fokusere på det vigtige.

Tungen lige i munden

Men hvor meget er rimeligt vi skal igennem som menneske? Hvor meget kan vi holde til? Det er selvfølgelig forskelligt fra person til person og selvfølgelig kan man ikke sammenligne hinandens liv og udfordringer. Men rimeligt synes jeg alligevel ikke det er og når jeg engang imellem får spørgsmålet om jeg tror på gud? Så er det ret nemt for mig at svare "NEJ". Hvis der fandtes en gud, (i min optik) så var der mange ting i mit liv jeg var blevet skånet for. Jeg mener ikke der er nogen "Gud" som kan være sig selv bekendt og stå inde for at et barn skal så grusomt meget og grimt igennem.

Overlevelse

Men det værste er jo at hver gang jeg tænker "nu er der ro på", så er det blot starten på en ny svær udfordring, som jeg bestemt ikke havde forudset. Mange spørg hvordan jeg kan holde fokus og være optimistisk? For mig er det lidt en kunst jeg har dyrket siden barns ben, den deprimerende ulykke har jo aldrig gjort mig godt. Ville jeg overleve, måtte jeg altså finde en strategi som var mest muligt konstruktiv.

Det er altså helt små ting som gør forskellen for mig i dagligdagen og hver eneste morgen jeg vågner, er jeg "opladet" og positiv fra morgenstunden af. Det er ikke noget jeg skænker en tanke, men jeg er bare indrettet sådan at jeg ligesom er "nulstillet" efter en nattesøvn. Fikst ik´?

Tidsperspektiv

Men men jeg kan afsløre at tidsperspektivet er sådan at denne modgang/modstand om man vil, ikke har en bagkant. Derfor har jeg også måtte tage et aktivt valg om hvor meget det skal have lov at fylde i min hverdag med både skole og barn.

Jeg vil have ejerskab over mit eget liv, jeg vil skabe mine egne rammer og jeg vil ikke finde mig i mere fra andre mennesker. Jeg er altså også kun et menneske og jeg er ligeså meget værd som alle andre. Det er i min optik, vigtigt at man en gang imellem klapper sig selv på skulderen og husker sig selv på det - for der er sjældent andre der gør det når man har brug for det.

Men uanset hvor meget jeg kommer igennem, så nærmer jeg mig aldrig det opgivende punkt. Jeg spørg tit mig selv hvordan det kan være, men jeg tror jeg hver gang kommer frem til at jo mere udfordret, jo lettere fremtid må jeg gå i møde. Altså at jeg bevæger mit tættere et lidt mindre udfordret liv som indebære succes og et godt liv.

Jeg havde en fantastisk vinterferie med Sia. Har de skønneste medstuderende, på en uddannelse som jeg virkelig for og så nyder jeg for første gang mit eget selvskab.

Karma

Men nu hvor jeg ikke tror på "gud" så tror jeg tror til gengæld på karma. Det spiller en stor rolle i min hverdag og de rammer og kvaliteter jeg bidrager med i mit barns liv. Det kan virke naivt på nogen, men for mig virker det. "Opfør dig som du ønsker andre skal opføre sig over for dig" ellers så giver det før eller siden bagslag.

Det var mine livstegn og forsøg på at inspirere jer andre for nu.

Tove Ditlevsen "Se lyst på livet, vær munter og glad. Så skiller de mørke skyer sig ad"

Går du og tumler med noget?

Få fx hjælp af Psykiatrifonden.

http://www.ongoingyoungster.dk/sexologisk-klinik/