Et afgørende elevatorblik

Hvad afslører vores køn når vi deler elevatorblikke ud?

Et afgørende elevatorblik

Jeg har tænkt meget over det og brugt meget energi på at observere min egen hjerne, når jeg begynder at se på andre menesker. Jeg finder det jo interessant at jeg altid er blevet forvekslet i mit køn på den ene og den anden led og pludselig i en alder af knap 30 år, så er jeg låst fast som hunkønsvæsen når omverdenen skal definere min skabning. Men hvorfor, hvad er det der gør forskellen? For ærlig talt er der jo som flere af jer bekræfter ikke meget kvindeligt over mig, eller er der?

Et afgørende elevatorblik

Jeg har forsøgt at stille mine egne observationer op i punktform for at vise jer hvad og i ca. hvilken rækkefølge jeg selv slår et køn fast på. Det er en helt naturlig ting for mig, at placere folk i de famøse kasser og samtidig er det noget jeg hader når andre har travlt med at placere mig. Egentlig er det jo ikke det at de vurderer mig og kommer mig i en kasse der er problematikken, men det at jeg ikke havner i den rigtige kasse.
 

Når jeg kigger på et menneske ser jeg følgende:

  • Kort eller langt hår
  • Skæg eller ej
  • Maskuline eller feminine ansigtstræk
  • Mimik
  • Brystkassen
  • Stemmen
  • Alders-skøn
  • Højde
  • Halstykkelse (fx i en skjorte)
  • Skulderbredde
  • Muskulatur
  • Knogletykkelse (nogle er bare grovere end andre og som regel er det mænd)
  • Generel hårvækst
  • Skostørrelse
  • Adfærd
  • Gangart

Det famøse elevatorblik, giver mig altså en hurtig ide om hvad det er for et menneske jeg står over for. Eller gør det? I hvert fald dets køn? Eller hvad? Og hvad kan jeg overhovedet bruge denne viden til? (Eller mangel på samme.)

Det er selvfølgelig smart at vide i forhold til ens egen sexuelle orientering, hvis man vel at mærke har tænkt sig at score personen, men ellers er det vidst ret ligegyldig viden. Alligevel er det noget vi alle sammen gør rigtig mange gange på en dag, men meget tyder på at vi som mennersker i Danmark er ved at udvikle vores syn på andre mennesker, eller vores oplevelse af det konkrete individ – og heldigvis for det da.

Hvad angår hele snakken om transkønnede, hvorfor vi findes, hvad det skyldes og hvorfor alt peger på at vi kun bliver flere: Jeg har talt med en rigtig god kammerat om det mange gange og hvis vi prøver at se det hele i et lidt større perspektiv, så kunne man jo fristes til at tænke tanken at hele menneskeheden nu har sat sig så godt på jorden at det ikke længere er en nødvendighed at forplante sig. Vi kan jo se det på homosapiens gennem tiden hvordan vi har udviklet os efter ressourcer og ligeledes i dyreriget hvordan forskellige dyrearter har forandret sig til det de er i dag.

Hvad nu hvis dette er en naturlig udvikling ved mennesket i 2016, at vi i højere og højere grad nu mere eller mindre forelsker os i det enkelte menneske på kryds og tværs af køn og at det enkelte menneske kan gå hen og udvikle hjernen i modsat retning af det medfødte køn.

Vi har været vidt omkring, men denne teori finder jeg nu ret interessant. Der er stadig mennesker på jorden som mener vi er syge, hvilket i sig selv er ret trist, men tænk engang hvis der kommer en dag i fremtiden hvor det kan bekræftes og bevises at vi bare har været lidt forude i udviklingen end de fleste andre. 😀

Måske det er en gang vrøvl alt sammen, men det er alligevel noget der er værd at tænke over hvis man spørger mig. Man skal jo endelig ikke gå og tro at vi transkønnede aldrig tænker over hvorfor vi er som vi er. Vi gør det nok i lige så stor grad som folk der er født med fysiske handicaps og ligesom de fleste ville vi jo bare gerne være født som det køn vi identificerer os med.

Når jeg er færdig med min transition håber jeg på at mit eget elevatorblik op og ned af mig selv vil opleves som det ene foto jeg har kreeret nedenfor (beklager layoutet), kontra det andet.

Før transition:

Et afgørende elevatorblik, transkønnet

Efter transition:

Et afgørende elevatorblik, transkønnet

Det er nok de færreste som passerer på alle de kønsbestemte karaktertræk, men sammenlagt kortlægger det automatisk vores opfattelse af det menneske vi står over for og det er noget af det som er så uhyre vigtigt for et menneske som mig – at passere. Det er som tidligere beskrevet enormt distraherende at blive fejlkønnet i dagligdagen.

http://www.ongoingyoungster.dk/et-statement-eller/

1 comment / Add your comment below

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.